DENNE BLOG BEGYNDTE SOM EN FORTÆLLING OM MIN TUR TIL AUSTRALIEN PÅ STUDIEOPHOLD I FORÅRET 2009, MEN ER NU EN FORTÆLLING AF MIT LIV OG FÆRDEN.. MED BRYLLUP, KAGER, OPSKRIFTER, NYHEDER OG EN MASSE SNIK-SNAK!

Om mig

Mit billede
Mit navn er Maja. Jeg er 28 år, bor i København med min mand, Svend, og vores datter Edith, der kom til verden 01.11.12. Jeg er på barsel indtil 09.07.13.. Jeg elsker, at være kreativ, uanset om det er at strikke, hækle, male eller sy, så er det simpelthen afslapning for mig og jeg nyder når Edith giver mig ro til det..

søndag den 15. maj 2011

Mine kager indtil nu

Har lavet et par kager efterhånden; den første som var til andre mennesker end lige mig selv og strikkeklubben/arbejde var til min søsters 30 års fødselsdag, hvor jeg lavede en kage med Tobleronemousse og hindbærmousse med almindelige lagkagebunde.

Den så sådan ud:



Tobleronemoussen er den samme som kan findes over det hele, hvis man leder efter bryllupskager; men jeg skriver den da lige ind her for god ordens skyld!

400 gram toblerone (både alm. og mørk er god)
1/2 liter piskefløde (mere eller mindre afhængig af ens egen smag)

Mange siger at man skal smelte chokoladen over vandbad og piske fløden meget stiv, for derefter at vende chokoladen i den stive flødeskum, og det er helt sikkert en god løsning, især hvis man har travlt og ikke har tid til at have det stående natten over.
Jeg vælger at varme fløden op til kogepunktet for derefter at hælde det over den hakkede chokolade og lade det smelte sammen, dæk det HELT ned til kanten af chokoladeblandingen med film så der ingen luft er og stil det i køleskabet natten over. (det skal altså stå natten over, ellers bliver det ikke godt! Jeg har også prøvet i en hastesag stillet det i fryseren i 45 minutters tid, men det er ikke ligeså godt!)
Dagen efter piskes det bare op som alm flødeskum og fyldes i kagen.


Jeg har indtil nu kun brugt denne opskrift på hindbærmousse

250 g frosne hindbær
1 spsk sukker
Kornene fra 1 vaniliestang
2 dl græsk yoghurt
1/2 liter piskefløde

Jeg koger lige hindbærerne op kort (fordi der altså stadig er ret mange problemer med frosne bær og jeg har ikke lyst til at forgifte mine gæster), sier væsken fra.
Derefter blander jeg vanilie og sukker i bærerne og vender derefter yoghurten i. Det hele blandes sammen med MEGET stift piskes flødeskum. Moussen skal stå koldt et par timer inden man putter det i kagen og det bliver først helt stift efter nogle yderligere timer i køleskabet i kagen. Derfor er det også en god ide at have en bagering eller lave sin egen, når man fylder kagen, så det ikke flyder ud.


Den næste rigtige kage var til min anden nevøs navnefest, her lavede vi en kage i 2 lag med Ferrero Rocher mousse og jordbær/rabarbermousse.

Her uden pynten, for ellers står knægtens navn der jo ;)

Ferrero Rocher moussen laves på samme måde som jeg laver tobleronemoussen (altså med opvarmning af fløden),
ca. 20 stk ferrero rocher
1/2 liter fløde

Dette er nok til 2 alm. lagkager, så skal man kun lave en - skal det lige halveres.

Jordbær/rabarber moussen var en snyde en - det blev til et glas jordbær/rabarber marmelade (400 g, mener jeg) og ca. 4 dl. fløde. Vi kom dog lidt ekstra hjemmelavet rabarber kompot til lidt ekstra syrlighed - nam!)
Fløden piskes HELT stiv, marmeladen kommes i og det hele kommer på køl en times tid indtil kagen samles.

Jeg lavede så en kage til Svend fødselsdag, med Ferero Rocher og Hindbærmousse, som så sådan ud:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar