Jeg er alene hjemme... igen... Planen er dog, at jeg imorgen tager en tur til Ringsted området, ned til min moster og onkel, hvor Svend er nu... Men jeg har rådighedsvagt indtil imorgen kl. 8 og ved at jeg lige skal ind imorgen tidlig og fryse nogle celler ned, så derefter hopper jeg på toget! Forhåbentligt skal jeg ikke mere derind end de 2-4 timer..
Anyways, når jeg er alene hjemme, så gider jeg ikke stå og lave alt muligt besværligt mad til aften.. Igår kunne jeg have nøjes med at spise koldskål, men jeg var sulten, så jeg lavede en Spaghetti Carbonara, med de ændringer jeg altid laver i opskrifter...
Den oprindelige opskrift (som jeg fandt på Søndags avisens hjemmeside, mener jeg!) er:
Til en person
1 skive håndskåret bacon (skær huden fra og skær i strimler)
80-120 g. spaghetti
havsalt
1 lille æg (et pasteuriseret, hvis man er forsigtig)
friskkværnet sort peber
1 spsk frisk revet parmasanost
1 spsk frisk revet peccorinoost
Man koger pastaen med 1 tsk salt pr. liter vand, imens steger man baconen og lægger den på fedtsugende papir.
Hæld vandet fra pastaen, og kom pastaen tilbage i gryden, hvor æggen vendes godt sammen med osten, bacon og peber.
Kan både spises alene, med en lækker grøn salat eller med noget godt brød!
Jeg bruger denne opskrift, men jeg bruger ikke pasteuriseret æg, jeg kommer også løg og friske champignoner i og så bruger jeg kun pamasanost, fordi jeg bruger det ikke så ofte at jeg gider have begge dele i køleskabet! Og så bruger jeg almindelig god bacon, hvis jeg ikke lige har noget lækkert hjemmefra mine svigerforældre! Man kan sikkert også putte lidt fløde i, hvis man er til det - det er jeg dog ikke, så jeg er tilfreds med æg og ost :o)
Lige et billede af min udgave
Jeg var ikke sund igår og lavede derfor ikke en salat til ;o)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar