DENNE BLOG BEGYNDTE SOM EN FORTÆLLING OM MIN TUR TIL AUSTRALIEN PÅ STUDIEOPHOLD I FORÅRET 2009, MEN ER NU EN FORTÆLLING AF MIT LIV OG FÆRDEN.. MED BRYLLUP, KAGER, OPSKRIFTER, NYHEDER OG EN MASSE SNIK-SNAK!

Om mig

Mit billede
Mit navn er Maja. Jeg er 28 år, bor i København med min mand, Svend, og vores datter Edith, der kom til verden 01.11.12. Jeg er på barsel indtil 09.07.13.. Jeg elsker, at være kreativ, uanset om det er at strikke, hækle, male eller sy, så er det simpelthen afslapning for mig og jeg nyder når Edith giver mig ro til det..

mandag den 20. juni 2011

Lagkagebunde

I sidste uge lavede jeg prøvekagen.. Jeg bagte en ny slags bund, var ikke helt tilfreds med den anden, synes den smagte lidt af æg og så blev den lidt sej i det! Jeg fik anbefaldet denne bund fra denne blog http://www.kageklovn.dk og den er super.. De er så luftige og smager super! Især med kakao :)

Opskriften


4 æg
160 g sukker
1 stor spsk vand
1 tsk vanille med top
1 knsp salt
120 g hvedemel
1 tsk bagepulver

Den er super god som chokolade bunde når der tilsættes 3 spsk kakao..

Man lægger æggene i varmt vand i 10 minutter og blander derefter æg, vand, vanilie, salt og evt. kakao sammen og pisker det til en luftig mousse.
Mel og bagepulver sigtes og vendes i.

Jeg har brugt opskriften til 2 bunde på ca. 25 cm. Men på bloggen, hvor opskriften kommer fra siger hun 3 bunde på 20 cm.
Bundene skal bages i ca. 20 minutter ved 200 grader. Jeg bager ved alm. ovn, men tag lidt af tiden, hvis du hellere vil bage ved varnluftovn..

Bundene hæver lidt mere på midten i begyndelsen, så jeg åbner ovnen lidt i et par minutter, hvis jeg ser det, af en eller anden grund virker det altid for mig!

Så prøvede jeg at overtrække kagen i hvid chokolade og det blev så fint og smagte også fint - især hvis man godt kan lide hvid chokolade! MEN det blev meget hårdt, så jeg måtte have fat i svigermor og fik en opskrift på en blødere chokoladeovertræk.. Den er godt nok til mørkt chokolade, men jeg kan ikke forestille mig at man ikke kan bruge den til alle typer chokolade.. Jeg har ikke prøvet den endnu,  men skal overtrække min mors 50 års fødselsdags kage i mørk chokolade her i begyndelsen af juli..

Opskriften

100 gram chokolade, hakket fint
1 spsk. lys sirup
25 gram usaltet smør (jeg ved ikke hvor vigtigt det usaltede er - jeg bruger altid saltet til alt, fordi jeg simpelthen er for nærrig til at købe det andet ;) )

Smelt chokoladen (opskriften siger over vandbad, men hvad plejer du?! - jeg smelter altid i en tykbundet gryde), rør den jævn med sirup og smør og lad det køle af til det næsten er stivnet. Så kan man smøre det på kagen, men hvis det når at blive for stift kan man lige varme det op igen til det smelter!

Glæder mig til den skal prøves og se om den er god!

søndag den 12. juni 2011

Polterabend

Lige en lille bryllups-update!
Jeg var på polterabend igår og det var så godt!! Havde virkelig bare den bedste dag ever - og min søster, svigerinde, kusine og veninder havde bare gjort det så godt... 
Her er lige en lille beretning om 


Stod op omkring kl. 8 og kiggede ud af vinduerne og kunne ikke se nogle folk! Så jeg satte mig og så fjernsyn i 10 minutters tid og ville så i bad.. Jeg havde netop tændt for vandet og hoppet ind under, da det banker helt vildt på døren! Så står jeg der slipperragende nøgen! Godt så, løber ud og kigger ud af dørhullet og jeg kan se en masse tøser med hatte på 
De banker igen, så jeg griber et håndklæde og råber (sikkert så naboerne kan høre mig) "Jeg er nøgen, skal lige have noget tøj på!" og jeg kan høre dem grine helt vildt.. Nå, på med trusser, shorts og BH og så uden at tænke åbner jeg (skulle jo have dem til at holde op med at banke på døren!) så nu tror jeg der er rigtig mange billeder af mig i BH uden make up og ser lidt fjollet ud 

Ind kommer 9 tøser med morgenmad og giver sig til at lave kaffe og ordne morgenmaden, mens jeg får lov til at gå i bad... Så er der morgenmad og der er kaffe, juice, fisk (som i shots), hjemmebagte boller (som min kusine, der ikke kunne komme med havde bagt), wienerbrød, masser af pålæg og dejlige tøser over det hele! 

Vi skal videre kl. 10 og jeg får bind for øjnene og afsted vi kører i bil, jeg bliver dog køresyg da vi næsten er der, bind for øjnene i bil efter ret mange shots af fisk - som for øvrigt ikke er så lækkert kl. 8.30 om morgenen og jeg fik jo dobbelt! Men får lov at tage bindet af og ser at vi er i Rungsted... Hvad dælen skal vi der!? Jeg ser vi kører forbi KageKompaniet og da vi har fundet en parkeringsplads, for jeg at vide at vi skal derind og have et kursus i fondant! Yay! Det vil jeg jo vildt gerne prøve, så det var bare perfekt! Jeg skulle overtrække en hjerteformet kage, mens de andre lavede pynt og så skulle jeg pynte kagen. Men jeg bestemte ALT - farverne på roserne og størrelserne osv! Det var så sjovt!

Så tager vi i Dyrehaven og spiser frokost, hvilket jo bare passer helt super når nu festen skal holdes derude... Frokost var SÅ lækkert! Der var 2 forskellige tærter, pastasalat med grøntsager, oliven og feta, hjemmebagt naanbrød, kager (både den fra KageKompaniet og så havde min svigerinde bagt brownies!), synes der var noget mere, men kan ikke lige huske det, der var sommersby, øl, vin, sodavand, vand osv.. Vi åd og det var LÆKKERT! Jeg skulle lige fortælle om frieriet igen og så fik jeg nogle gaver, fra folk, hvor jeg så skulle gætte og fortælle historien!
Der var alt for mange historier til at I kan få dem alle sammen, men folk havde været så gode og opfindsomme og jeg skulle lige bruge hovedet en gang imellem!!

Folk begyndte på et tidspunkt at snakke om at nu skulle "hun" altså snart komme, for ellers ville vi ikke nå noget det der andet- noget.... Hmm.... Ihh, hvad foregår der!? Nå, pludselig kommer der sådan en pige på min egen alle gående med en stor sort plastiksæk og en gettoblaster... hmmm... Hvad skal vi rende rundt og lave herude i dyrehaven !
Det viser sig, at hun (jeg har altså glemt hendes navn!)var cheerleader og det skulle vi simpelthen lærer! Vi lærte en dans og 3 løft, en lår-dims, en der hed Jesus og så den sidste der var afslutning.. Og vi var faktisk ret gode.. Jeg blev jo kastet rundt (vi var 2 hold, så en af mine små veninder var den anden der blev kastet rundt... hehe), men det var så sjovt! Virkelig noget af det sjoveste jeg nogensinde har prøvet og MEGA hårdt, jeg har fået et par blå mærke og har ømme overarme! 

Folk kiggede ret meget på og der var især flere små piger, der synes det var sjovt at se på de skøre cheerleader piger... 

Efter det, blev vi delt op - jeg og 3 af mine veninder skulle med tog ind til Nørreport og jeg anede jo stadig ikke hvad der foregik. 3 af mine andre veninde, tog hjem til min ene veninde og begyndte på mad og de sidste kørte hjem til mig og afleverede bilerne og gøre sig klar til om aftenen...
Men tidsplanen var løbet fra os og vi kom lidt for sent til det næste, så der var gang i telefoner og det hele foregik på engelsk.. Hmm..

Vi ankom til Nørreport og skulle ned og have med metro og stod af i Magasin.. Jeg skulle ind i MAC og have lagt make up! Yay! Fik jo så lov til at købe for 400 kr. make up - Så fik købt brude make uppen og det bliver så fint! I'm telling you! Det blev så godt, hun lavede nogle brune smokey eyes og det var rigtig fedt lidt at blive lidt forkælet.. Jeg blev ret så fin, if I may say so myself!

Sp gik turen hjem til min veninde i Valby, hvor vi skulle spise og feste.. Der var nogle problemer med togene og da vi ankom, manglede der stadig nogle af de andre - men til gengæld stod der 2 fyre i jakkesæt og forklæder - de var vores tjenere "for the evening"... FEDT! Og de gik op i deres job (der var tilmed by popular demand lidt nøgenhed under forklæderne på et tidspunkt! Hehe, det var vel PA!)... 

Vi fik top lækkert mad, til forret lakseruller med cremecheese fyld og hjemmebagt brød til, 
til hovedret fik vi roastbeef med nye kartofler, tomatsalat og grønne asparges
Desseren var en super fab cheesecake med bær halløj! 
Namme nam.... 
Og så festede vi og hyggede og snakkede og drak og kl. 2 i nat var jeg bare så træt at vi tog en taxa hjem... Så sad vi og snakkede lidt herhjemme, min søster, svigerinde og kusine skulle sove her og jeg kom i seng omkring kl. 3... 


Total fab dag! 




Bryllupskage


Jeg har prøvet at regne ud på kagen idag, kan sgu ikke helt gennemskue hvor stor den skal være og hvor mange cm, der skal være imellem lagene! Jeg tror jeg er ude i at der er 5 cm imellem lagene... Og så er der nok kage til ca. 70.. Det burde være nok, tror jeg! Jeg ved jo stadig ikke helt hvor mange der bliver, men vi kan max blive 87 + 5 små børn, der ikke skal have kage.. Og realistisk set bliver vi omkring 65 til reception.. Og der er også cupcakes og cookies, så tænker at et stykke kage, der svarer til 5 x 5 cm er nok! 
Jeg planlægger at lave en prøvekage imorgen, eller i hvert fald at bage bundene osv imorgen og komme dem i fryseren og så lave selve kagen i weekenden så jeg kan tage den med på arbejde.. Det tror jeg mine kollegaer vil sætte pris på :o)


Nu vil jeg gå i gang med at kigge på bordplanen, den slår os ihjel!

fredag den 3. juni 2011

Spaghetti Carbonara ala Maja

Jeg er alene hjemme... igen... Planen er dog, at jeg imorgen tager en tur til Ringsted området, ned til min moster og onkel, hvor Svend er nu... Men jeg har rådighedsvagt indtil imorgen kl. 8 og ved at jeg lige skal ind imorgen tidlig og fryse nogle celler ned, så derefter hopper jeg på toget! Forhåbentligt skal jeg ikke mere derind end de 2-4 timer..

Anyways, når jeg er alene hjemme, så gider jeg ikke stå og lave alt muligt besværligt mad til aften.. Igår kunne jeg have nøjes med at spise koldskål, men jeg var sulten, så jeg lavede en Spaghetti Carbonara, med de ændringer jeg altid laver i opskrifter... 

Den oprindelige opskrift (som jeg fandt på Søndags avisens hjemmeside, mener jeg!) er:
Til en person

1 skive håndskåret bacon (skær huden fra og skær i strimler)
80-120 g. spaghetti
havsalt
1 lille æg (et pasteuriseret, hvis man er forsigtig)
friskkværnet sort peber
1 spsk frisk revet parmasanost
1 spsk frisk revet peccorinoost

Man koger pastaen med 1 tsk salt pr. liter vand, imens steger man baconen og lægger den på fedtsugende papir. 
Hæld vandet fra pastaen, og kom pastaen tilbage i gryden, hvor æggen vendes godt sammen med osten, bacon og peber. 

Kan både spises alene, med en lækker grøn salat eller med noget godt brød!

Jeg bruger denne opskrift, men jeg bruger ikke pasteuriseret æg, jeg kommer også løg og friske champignoner i og så bruger jeg kun pamasanost, fordi jeg bruger det ikke så ofte at jeg gider have begge dele i køleskabet! Og så bruger jeg almindelig god bacon, hvis jeg ikke lige har noget lækkert hjemmefra mine svigerforældre! Man kan sikkert også putte lidt fløde i, hvis man er til det - det er jeg dog ikke, så jeg er tilfreds med æg og ost :o)

Lige et billede af min udgave


Jeg var ikke sund igår og lavede derfor ikke en salat til ;o)

torsdag den 2. juni 2011

Salade Paysanne

I sommers var Svend og jeg i Paris på en kort ferie og min mor havde snakket om den her restaurant på Mont Martre, som vi bare SKULLE prøve! Kan selvfølgelig ikke huske navnet - men det var hyggeligt og god service.. Det lå på et hjørne lige i nærheden af Moulin Rouge... 

Der kunne man få en Salade Paysanne, bondesalat og den var fantastisk.. 
Lige et billede fra Paris... KÆMPE salat og lækkert kold rosévin.... Namme nam! 


Jeg har ledt efter en opskrift, som minder som den salat i Paris. Men selvom der findes mange forskellige opskrifter på Bondesalat var ingen af dem helt rigtige.. Jeg kunne selvfølgelig bare lave den efter hukommelsen, men ville gerne have en opskrift - mest for dressing osv..

Den originale havde (mener jeg) icebergsalat, løg, masser af bacon, et pocheret æg, kartoffelskiver i og en eller anden form for dressing ovenpå!

Nu gad jeg ikke vente mere, så lavede min egen udgave med lidt færre kartofler og uden pocheret æg, for det er jeg bare ikke så vild med..

Lige et billede af aftensmaden en helt almindelig aften..

Den bestod af alm. salat, tynde skiver kartofler bagt i ovnen, løg, bacon, avokado og fetaost fra vores lokale grønthandler :) Man kan sagtens komme halve cherrytomater, men min-næsten-mand har for nyligt haft en allergisk reaktion overfor noget, som muligvis har friske tomater.


Jeg lavede også en dressing af olie, balsamicoeddike, honning og salt og peber. Også lækkert! Man kan sikkert også lave en creme fraiche dressing med citron og krydderier..