DENNE BLOG BEGYNDTE SOM EN FORTÆLLING OM MIN TUR TIL AUSTRALIEN PÅ STUDIEOPHOLD I FORÅRET 2009, MEN ER NU EN FORTÆLLING AF MIT LIV OG FÆRDEN.. MED BRYLLUP, KAGER, OPSKRIFTER, NYHEDER OG EN MASSE SNIK-SNAK!

Om mig

Mit billede
Mit navn er Maja. Jeg er 28 år, bor i København med min mand, Svend, og vores datter Edith, der kom til verden 01.11.12. Jeg er på barsel indtil 09.07.13.. Jeg elsker, at være kreativ, uanset om det er at strikke, hækle, male eller sy, så er det simpelthen afslapning for mig og jeg nyder når Edith giver mig ro til det..

torsdag den 7. maj 2009

Syg og træt

Ja, det er mig i denne uge.. 
Er pænt forkølet - så forkølet at jeg ikke rigtig kan høre hvad jeg selv siger og at jeg absolut ingen kontrol har over snottet i min næse - jeg er ligesom et lille barn der har snot løbende ud af næsen i det fantastiske 11 tal :) 

Jeg ser sikkert ud som det famøse billede, der heldigvis er forsvundet, hvor jeg sidder ovre i Varde centret og får taget et billede, med en stor bamse, med 11- tallet og ser vældig glad ud... Bortset fra at nu ved jeg rent faktisk at jeg har snot hængende ud af næsten og kan tørre det væk.. 

Udover det, fandt vi i går ud af at der er svamp i det medium vi har brugt de sidste par dage og det vil sige at de celler jeg havde puttet i brønde i forgårs var kontaminerede IGEN!!!! Og eg sad og var i gang med at lave nogle forskellige koncentrationer og min oprindelige opløsning, var lavet af det samme medium, men heldigvis kunne jeg filterer det. Derimod skulle jeg smide mine plader ud... 
HELDIGVIS var det ikke de mest nødvendige celler, da jeg allerede har lavet nogle andre tests på dem.. De andre celler fik jeg i brønde i dag og imorgen skal jeg så putte kemikalierne i og vente til mandag. Det er egentligt meget rart at jeg allerede kan komme videre med noget nyt mandag eller tirsdag! Har jo lidt travlt.. 

Havde debat igår - det gik ikke fantstisk, er ret sikker på at ingen forstod noget som helst af hvad jeg sagde.. det er pænt irriterende fordi det er 35 % af min endelige karakter - så nu bliver jeg nødt til at gøre det meget godt til min eksamen.. SUK!
Ja, så denne uge har altså ikke været den bedste og fik et mindre sammenbrud igår, fordi jeg bare havde haft en mega dårlig dag, med debat og laboratoriet og så havde Svend heller ikke fået gaverne igår.. Håber virkelig de kommer frem i dag -  tror egentligt at han er ligeglad, eller ikke ligeglad men det gør ham ikke særlig meget at det er forsinket.. Det er bare mig der synes det er meget irriterende og så synes jeg også det er træls at jeg ikke er hjemme på hans fødselsdag.. :(

På Kristinas opfordring; vejret hernede er stadig fint.. Det er begyndt at blive koldere, men det er jo også ved at være efterår.. Det er stadig omkring 20 grader om dagen, men koldere om natten.. HVor det er omkring 5 grader.. Vi har heldigvis fået tætnet vores vinduer, så nu blæser der ikke så meget ind af vinduerne.. Og jeg har lånt en varmer af en af pigerne fra skolen, så det er ret fedt! Nu dør jeg ikke halvt af kulde hver gang jeg sidder på mit værelse og laver lektier.. 

Apropros lektier, den anden dag sad jeg og lavede lektier på mit værelse og så ringede Susanna og spurgte om hun ikke kunne komme ned og lave sine lektier, for hun kunne ikke koncentrere sig i hendes hus! Så hun kom ned og vi arbejdede i et par timer.. Efter lækker pizza til aftensmad kom Jason ind og spurgte om han måtte joine os, fordi i hans ende af huset var der alt for meget larm og han kunne ikke koncentrerer sig.. Så mit værelse holdt op med at være et værelse og blev dækket af bøger, opgaver, computere og papirer.. 
Men det var hyggeligt og vi fik alle arbejdet en del.. 

Der er en fra mit hus der flytter ud, så Susanna flytter vist ind på hendes værelse, hvilket både bliver fedt, men også lidt underligt! Hun bliver min nabo - og det kommer til at ændre hele dynamikken her.. Lige nu snakker jeg meget med Jason i huset, han er nok grunden til at jeg stadig er normal og ikke blevet helt sindssyg.. Det bliver sværere at snakke med ham, når Susanna er her hele tiden... Men hun skal jo heldigvis på ture ofte, så er det nok mere normalt.. 

Desuden synes jeg det er lidt træls med 4 outdoor folk her, håber virkelig ikke for de andre 3 at når jeg flytter ud der kommer en mere af dem - i forvejen er der så meget rod HVER gang de kommer hjem fra tur..
Det er fint nok at deres telte skal luftes ud og at deres sko og tøj skal tørre eller what ever, men det er sgu irriterende at de flyder med lort efter hver tur, hvilket er mange i og med vi har 4 af dem.. SUK!!! Og deres ture er tit på forskellige tidspunkter, så der er bare rod tit.. 
Og opvask.... MEGET AF DET OG HELE TIDEN!!! Vi havde møde i mandags og da sagde jeg at jeg var ret træt af at der altid er opvask og at hver gang man skal bruge noget så skal man selv vaske det op..  Og nu har vi fået sedler op og en seddel som vi helt anonymt kan hænge op på en persons dør, hvis vi synes at de skal rydde op eller tage deres opvask! Det vidste sig at jeg ikke var den eneste der synes det var træls.. 

Udover det går det godt, imorgen skal jeg i gang med den assay jeg har, så jeg kan få den afleveret og koncentrerer mig om mine 2 projekter - har en på 4000 ord, det er den jeg laver forsøg om og den anden er min litteratur baseret opgave, som jeg nærmest ikke er begyndt på endnu, men den burde heller ikke tage så lang tid - skal bare undersøge og læse en masse.. Men jeg har travlt travlt travlt... og nu er jeg så syg.. og min hjerne virker ikke, så igår og i dag har jeg slet ikke kunne lave noget som helst..
Jo, jeg har vasket tøj idag.. :) :)

Imorgen skal jeg i gang og arbejde arbejde arbejde og så lige ud med Susanna og kigge på kænguruer... Fordi de er så søde og hun skal gøre det med noget skolearbejde, jeg tager bare med for at hygge, drikke kaffe, få nogle gode billeder af dem og måske spise kage ... hihi...

Og nu vil jeg i seng, tror det blev et ret langt og lidt kedeligt indlæg i dag.. 
Nå, men hygge hejsa... 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar