DENNE BLOG BEGYNDTE SOM EN FORTÆLLING OM MIN TUR TIL AUSTRALIEN PÅ STUDIEOPHOLD I FORÅRET 2009, MEN ER NU EN FORTÆLLING AF MIT LIV OG FÆRDEN.. MED BRYLLUP, KAGER, OPSKRIFTER, NYHEDER OG EN MASSE SNIK-SNAK!

Om mig

Mit billede
Mit navn er Maja. Jeg er 28 år, bor i København med min mand, Svend, og vores datter Edith, der kom til verden 01.11.12. Jeg er på barsel indtil 09.07.13.. Jeg elsker, at være kreativ, uanset om det er at strikke, hækle, male eller sy, så er det simpelthen afslapning for mig og jeg nyder når Edith giver mig ro til det..

mandag den 15. juni 2009

1 down 1 to go

Så er den første eksamen overstået, tror den gik ok, men det er altid svært at vurdere - jeg svarede på 9 ud af 10, men 2 af dem gættede jeg bare - den sidste kunne jeg simpelthen ikke huske, selvom jeg sad i lang tid og prøvede at komme i tanke op det! Jeg ved at den ene er forkert, da det bare var et gæt og synes det var bedre at skrive et eller andet end bare at aflevere en opgave blank.. 

Men jeg behøver ikke engang at bestå den, bare jeg får noget der ligner 30 ud af 100, for har også haft en debat, som jeg er ret sikker på at jeg bestod, men har ikke hørt hvilken en karakter jeg har fået endnu.. Men hvis jeg har fået 20 ud af 100 (hvilket næsten er umuligt, da jeg var der, sagde noget, havde øjenkontakt osv) så er jeg bestået.. Hernede skal man bare have over 50 point for at bestå et fag... Det er sindsygt let - og lidt til grin!

Jeg bliver snart hentet af Rog og June og Vinca tror jeg, så skal vi bare os to en tur ned i byen og hygge lidt og slappe af fordi jeg ikke behøver at tænke på eksamen.. Synes tiden er gået vildt hurtigt og det er lidt ærgeligt at de ikke kunne blive lidt længere, bare en dag kunne være fedt! 
Men kommer jo også til at se dem når Svend og jeg tager til Adelaide og så er der jo heller ikke så lang tid til vi alle sammen er hjemme igen.. Det er også meget rart at have tid til at sige farvel til folk hernede, da mange af dem tager afsted snart inden jeg gør.. Men så ser jeg heldigvis dem alle sammen når Svend og jeg kommer her tilbage lige inden vi tager helt hjem..

Ting jeg glæder mig super meget til hjemme:

RUGBRØD
Leverpostej (helt på det førnævnte rugbrød)
Et HELT køleskab for mig selv
Ikke at skulle lave mad HVER aften
Danmark - savner kultur og historie
Cafe ture sent om aftenen, bare fordi man kan
Busser, metro og tog der kører mere eller mindre HELE døgnet
Folk der går/cykler hen og handler
Min cykel

Der er sikkert flere ting, men det er lige de vigtigste.... Og udover ting, så ALLE menneskerne - der er vist mange øl der skal drikkes og fester der skal holdes... Og en lejlighed der skal færdiggøres (= lidt maling og indretnint) og indvies med en indflytterfest...

Nå, nu bliver jeg snart hentet, så jeg skal vil pakke nogle ting, tisse og så se fjernsyn indtil jeg bliver hentet!!!

2 kommentarer:

  1. cafe ture om aftenen, uha det bliver skønt :D

    SvarSlet
  2. Ja, det er nok også det jeg glæder mig mest til :)

    SvarSlet